Ulvinde
Myrkur
Ja, med ondt skal ondt fordrives i en svunden krop
Buret inde som et dyr, de lukker aldrig op
Fanget i en dårekiste, drypper af mit blod
Mørkets trofaste lakajer lænket til min fod
Norge, Norge, Norge
Solen er gået bort
I nattens regn og vind
Min barndoms tunge port
Låst i mit kolde sind
Langt ned i de dybe dale, der spejler sig i søen
Det er her at jeg vil leve, det er her at jeg vil dø
Under flodens askegrene finder jeg min sjæl
Skyggerne forstenes, lyset slår dem jo ihjel
Norge, Norge, Norge
